AK14925 Enhanced NR

Hvordan ser det korrekte ro-tag ud?

Forstå ro-bevægelsen step for step.

Skrevet af:

Anna Karina Gravad

Rotaget er en dynamisk bevægelse, hvor musklernes arbejde overføres til håndtaget i romaskinen og giver fremdrift. Hele rotaget beskrives som en cyklus opdelt i trækket og fremkørslen. I trækket arbejder de involverede muskler intenst, mens de under fremkørslen arbejder mindre intenst, da kroppen blot bevæges frem til en nyt rotag.
Musklerne, der arbejder under rotaget, kan beskrives som tre på hinanden følgende delelementer kaldet motorer.

Motor 1 er den, der starter først, herefter kommer motor 2, og til sidst motor 3. De stærkeste muskler arbejder først og de svageste til sidst. Der er dog en glidende overgang mellem hver motor, hvilket betyder, at motorerne også arbejder samtidig. Hele taget kan beskrives som en cirkulær bevægelse, som gentages igen og igen i en fast rytme med et fast tempo.

1 Indsats

Indsats

2 Motor 1

Motor 1: Ben

3 Motor 2

Motor 2: Ryg

3 Motor 3b

Motor 3: Arme

3 Motor 3 C

Afvikling med korrekt trækhøjde lige under brystet

4

Før hænderne væk fra kroppen

5

Kip i hoften

6

Slap af og kør roligt frem. Spænd op.

TRÆKKET 

MOTOR 1 – BENENE

Motor 1 (bensparket) er den første bevægelse i rotaget, og her skal de store lårmuskler arbejde for at strække benene. Det skal føles som én sej bevægelse, hvor man mærker presset under foden. Ryggen skal være låst i en uændret position, og armene og håndleddene skal fortsat være strakte. Ryggen og hoften skal overføre presset fra benene.

MOTOR 2 – BALDER OG RYG

Motor 2 starter omtrent halvvejs i bensparket, når benene er halvt strakte. Her arbejder baldemusklerne, også kaldet sædemusklerne, så ryggen lænes bagud, og hofteleddet strækkes. Bemærk at ryggen hverken rettes op eller bukkes gennem hele rotaget, men holder samme let krumme position. Overgangen mellem motor 1 og motor 2 er flydende.

MOTOR 3 – ARMENE

Motor 3 udfører den sidste bevægelse, hvor håndtaget trækkes helt ind til kroppen. Her arbejdermusklerne i armene. Taget afsluttes i afviklingen, hvor håndtaget støder på kroppen lige under brystkassen

FREMKØRSLEN

Afvikling – motor 3 – motor 2 – motor 1 – indsats

Når trækket er gjort færdigt, og man sidder i afviklingen, skal man frem igen til indsatsen for at tage et nyt tag. Denne bevægelse sker i modsatrækkefølge af trækket, så motor 3 arbejder først, herefter motor 2 og til sidst motor 1. Fremkørslen foregår langsommere end trækket, og her skal man slappe så meget af, man kan, imens der køres roligt frem på sædet.

MOTOR 3 – ARMENE

Motor 3 starter fremkørslen som en glidende bevægelse fra afviklingen. Armene strækkes ud fra kroppen ud over knæene.

MOTOR 2 – BALDER OG RYG

Ryggen følger hurtigt efter armene. Ryggen skalfølge håndtaget, så den igen kommer til en oprejst, let fremadlænet stilling.

MOTOR 1 – BENENE

Når håndtaget er forbi knæene, og ryggen er fremadlænet igen, bukkes benene for at lave den sidste del af fremkørslen.

Cirklen er nu sluttet, og roeren sidder igen fremme i indsatsen og er klar til et nyt rotag.